Skip to main content

Flot start for senior eliten

Weekenden 28.-29. april var starten på sæsonen for Mølleåens Senior elitehold i Danmarksturneringen 3. div. Senior holdet mødte lørdag den 28. april Søllerød, og det blev et clean sweep til MGK 12-0.

Anette Borch-Jensen lagde ud med en sejr på 3/2 og 3. herre single blev spillet af Klaus Steen Mortensen. Her blev det en sejr på 5/4. Dagens største sejr klarede 2. herre single Lars Amdi med 9/8, og 1. herre single Yngve Steindal slog sin modstander med 4/3. Vores foursomes bestod af Vibe Aastrup og Leif Juhl, der vandt deres match 3/2.  Da de to andre hold i puljen spillede uafgjort indtog MGK 1. pladsen efter 1. runde.

Dagen efter mødte vi Hillerød, hvor vi havde betydelig mere modstand end mod Søllerød. Vi stillede med samme hold, og Anette lagde ud med at vinde dame singlen overbevisende med 4/3. Derimod fik vores 3. og 2. herresingle ørene i maskinen, og de måtte begge se sig slået 4/2. Yngve Steindal vandt på 17. hul med 2/1, hvorefter afgørelsen skulle findes i foursome, hvor scoren i løbet af runden havde skiftet frem og tilbage. Før 18. hul var stillingen all square, og efter megen spænding var det også stillingen efter 18. hul. Resultatet blev dermed 6-6. Vi fører dog stadig med 3 point foran Hillerød og Søllerød med 2 point og endelig Furesø 1 point.

Du kan følge med i stillingen hos alle MGK’s elite hold ved at gå ind på MGK’s hjemmeside – under Eliten finder du punktet ”Danmarksturnering 2012”, og her kan du så klikke på det hold, hvis stilling du ønsker at se.

Jes Nielsen, Holdkaptajn