Skip to main content

Senior 3. division rykker op

Seniorholdet hentede to sejre i weekenden, først på udebane i Hillerød, hvor det blev til 10-2, og derefter på hjemmebane med 8-4 over Furesø. Dermed vandt holdet puljen i sikker stil og sikrede sig samtidig, at holdet næste år rykker op i 2. division.

Mølleåens senior 3. divisionshold skulle ud i en meget afgørende match på udebane mod Hillerød lørdag den 4. august. Hillerød var holdets nærmeste konkurrent til sejren (og dermed oprykning) i 3. division. Vi havde spillet uafgjort med Hillerød, da vi mødte dem på hjemmebane.  Et særdeles velmotiveret og velspillende Mølleå hold slog Hillerød i Hillerød med overbevisende 10-2. Dermed sikrede holdet sig reelt sejren i gruppen og dermed oprykning til 2. division før den sidste match søndag mod Furesøen.

De individuelle resultater var som følger: Damesingle Annette Borch-Jensen vandt 3/2. 3. herresingle Frank Ivanhoe Nielsen vandt 3/2. 2. herresingle Klaus Steen Mortensen vandt 5/3. Vores foursome bestående af Mary-Ann Frydendahl og Leif Juhl vandt overbevisende 7/5. 1. single Lars Amdi måtte indkassere dagens eneste nederlag med 4/3.

Søndag morgen spillede Mølleåens senior elitehold årets sidste match mod Furesø golf klub på Mølleåens særdeles velholdte bane.  Vi fulgte op på lørdagens gode resultat og slog Furesø med 8-4.

De individuelle resultater var her: Annette Borch-Jensen vandt 3/2. Frank Ivanhoe Nielsen tabte 5/4. Klaus Steen Mortensen vandt sikkert 5/3 og Lars Amdi vandt 2/1. Vores foursome bestående af Mary-Ann Frydendahl og Leif Juhl klarede en uafgjort på 18 hul.sen-3-div-2012

Ud over ovennævnte spillere har holdet i sæsonen bestået af: Vibe Aastrup Krogsgaard, Yngve Steindal, Søren Scharff Pedersen og Stig Larsen.

Hele holdet ønskes tilly
kke med det fine resultat.

 

På billedet ser du dagens hold (med holdkaptajn) fra venstre:
Frank Ivanhoe Nielsen, Jes Nielsen, Mary-Ann Frydendahl, Leif Juhl, Lars Amdi, Annette Borch-Jensen og Klaus Steen Mortensen.

Sportsudvalget
v/Jes Nielsen, holdkaptajn