Skip to main content

Historisk weekend for MGK - Rapport fra herrernes 1. hold

Side 2 ud af 3: Rapport fra herrernes 1. hold

Rapport fra herrernes 1. hold

MGK's 1. hold skulle i weekenden den 9. og 10. august spille årets sidste divisionskampe. Holdet lå inden weekenden på en 2. pladsen i puljen, 3 point efter Roskilde. Da Roskilde havde Bornholm ude og Asserbo hjemme, var der således kun en teoretisk mulighed for, at holdet kunne kvalificere sig til oprykningsspil, da det krævede 2 sejre, og at Roskilde samtidigt skulle indkassere 2 nederlag.
fotoLørdag spillede vi mod Asserbo, og som sædvanligt startede formiddagen med foursomes.
Michael Brund og Tobias Spodsberg tabte deres foursomes med 5/4.
Efter at have kæmpet en brag kamp og efter at have været nede det meste af bag ni, tabte Rasmus Brock & Philip Gløet 2/0.
Emil Lykke Jensen og Nicolai Holmer tabte deres Foursome 1/0.

En skidt start på dagen og bagud 6-0 inden eftermiddagens singles gjorde, at spillerne var opsatte på at give alt.
Holdets 6. Single Emil Lykke Jensen viser flaget og vinder sin single overlegent 4/3.
Det gav et boost til resten af spillerne, og hurtigt efter vinder Tobias Spodsberg 5/4, og Philip Gløet vinder suverænt 6/5.
Michael Kaae Brund vinder også sin single i elegant stil 4/3.
Stillingen er derfor på dette tidspunkt 8-6 til MGK, og vi behøvede derfor kun at vinde en af de to sidste singler.
Nicolai Holmer slår sit drive på 18 langt i venstre, hvorefter han slår sit approach slag op til 2o centimer fra hullet, til en givet birdie, hvorefter hans modstander holer et 5 meter put for at dele matchen.
Stillingen var således 9-7, og endnu en gang var det tunge pres på Rasmus Brock, som efter en fantastisk deler på hul 17 kunne afgøre matchen til vor fordel ved at dele eller vinde hul 18. Missionen lykkedes, og efter en særdeles velspillet match delte Rasmus sin single mod en af landets bedste amatører og landsholdspiller Jeppe Kristian Andersen.
MGK vinder 10-8 over Asserbo.

Samtidigt sker det uventede, at Roskilde taber til team Bornholm, hvilket betyder, at søndagens spil pludselig går hen og bliver særdeles spændende, da vi nu spiller om at vinde puljen og dermed komme i opryknings spil til 1. division.

Om Søndagen blev holdet styrket i form af holdets helt store stjerne Christian Gløet. Christian har haft en fremragende sæson indtil nu som professionel og skal spille Made in Denmark den kommende uge. På trods at det tætte program tog Christian sig selvfølgelig tid til at komme hjem og hjælpe holdet.

Søndag skulle vi spille mod Team Bornholm.
Christian Gløet og Tobias Spodsberg spillede sublimt og vandt deres foursome 5/4, Christian og Tobias har gennem sæsonen været et sikkert makkerpar.
Emil Lykke Jensen og Nicolai Holmer fandt ikke spillet søndag og tabte deres foursome 5/4.
Rasmus Brock og Philip Gløet sikrede deres sejre ved en par på hul 17 og vandt 2/1.
Stillingen var således inden eftermiddagens singles 4-2 til MGK. I Pausen blev Nicolai Holmer udskiftet og klubbens Headpro Michael Kaae Brund blev skiftet ind. Emil Lykke Jensen viste storspil og vandt sin single 3/2.
Philip Gløet Startede ud som lyn og torden på bagni og lavede birdie på de 4 første huller, og efter en birde på hul 15, vandt han sin match 5/3.
Kort Efter vandt Michael Kaae Brund sin single efter solidt spil - Michael kom tidligt mange op i sin match og vandt 5/4.
Sejren var nu i hus og resten af dagens singler var således ren kosmetik.
Christian Gløet, Rasmus Brock og Tobias Spodsberg taber deres matcher, og MGK vinder således dagens match med 10 – 8 og kunne herefter bare krydse fingre for, at Asserbo gjorde jobbet færdigt.
Asserbo slog Roskilde, og MGK sluttede således som puljens vinder og er klar til oprykningsspil lørdag den 6. september.

Holdet vil gerne takke de frivillige, som gennem sæsonen har hjulpet med at arrangere holdkampende og til de tilskuere, som var ude at støtte holdet – det betyder mere end I tror, at vore spillere bliver støttet og heppet på under runderne. Vi håber på at så mange som muligt vil komme og støtte op under holdet i forbindelse med oprykningsspillet senere i september.

Tak til greenkeeper staben for at sætte banen op til sit bedste – det er noget, der bliver markant bemærket både af vore egne spillere og af vore gæster.
Sportsudvalget v. Philip G. & Henrik M.

Lidt fra 2. holdets weekend
Side