Skip to main content

Jazz aften

Fredag den 25. september kl. 18.00, tilbyder vi også jazz i Mølleåens Restaurant.

Kl. 18.00 starter vi med et glas Cava og en let anretning, og kl. 19.00 spiller ”The Blue Hour”.
Den samlede pris for sådan et arrangement er 200 kr. pr. person. Vi har desværre kun plads til 80 gæster, så der er tilmelding efter ”først til mølle” direkte til restauranten eller på telefon 48 18 86 05 / 20 77 17 79.
Der vil være chips og nødder på bordene!

’The Blue Hour’ er en jazztrio, der nyder at spille for deres publikum ved koncerter eller til festlige lejligheder.
’The Blue Hour’ består af tre konservatorieuddannede fuldtidsprofessionelle musikere – pianisten Thomas Bornø, bassisten Rasmus Møldrup og trommeslageren Anders Mørck. De tre musikere har med stor succes optrådt til mange forskellige arrangementer i hele landet gennem de sidste 15 år. Trioen har haft kunder som Mercedes, Novo Nordisk og Carlsberg og har optrådt på steder som Dragsholm Slot, Hotel D’angleterre og Brøndums Hotel i Skagen. I årenes løb har de optrådt med solister som Søs Fenger, Caroline Henderson, Etta Cameron, Dodo, Ida Corr og Bobo Moreno. Derudover har de hver for sig spillet med bl.a. Danmarks Radios Bigband, Tivolis Big Band og Ib Glindemanns Orkester.

the blue hour

Hilsen fra Restauranten