Skip to main content

Christian Gløët rykker på WR

Christian Gløet rykker for alvor på Verdensranglisten

Vi ved, at rigtig mange af klubbens medlemmer følger Christian Gløët på træningsbanen, og når han deltager i turneringer året igennem. Alligevel vil vi gerne gøre opmærksom på,  at Christians 2 flotte sejre i henholdsvis Sverige og Danmark her på det seneste, har bragt Christian i top på både de nordiske ranglister og verdensranglisten.

På EccoTouren ligger Christian nu nr. 4 og på den vigtige Nordic League, hvor de 5 bedste spillere kvalificerer sig direkte til Challenge Touren, ligger Christian nr. 3!! Det er bare flot gået!

Hvordan skal disse flotte placeringer ses i forhold til Verdensranglisten?

Her er Christian nu placeret helt fremme som nr. 639.

Til sammenligning ses følgende placeringer:
Thorbjørn Olesen - nr. 64
Søren Kjeldsen - nr. 198
Jeppe Huldahl - nr. 609
Thomas Bjørn - nr. 753
Morten Ørum Madsen - 809

Fra Mølleåens Golf Klubs side ønsker vi Christian al mulig held og lykke med kvalifikationen til Challenge - og Europa Touren!