Skip to main content

Greenfee


Mølleåens Golf Klubs medlemmer har en række muligheder både for at medtage gæster på egen bane og for at spille som greenfeegæster til favorable priser på andre baner. 
  • MGK-medlemmet må have op til 3 gæster med ud og spille til reduceret greenfee (fuldtidsmedlemmer).
  • MGK-medlemmet skal spille i bold med sine gæster.
  • Der er ingen handicapbegrænsning for spillere, der er gæster, og som spiller med et MGK-medlem. (National spilleret er dog påkrævet).
  • MGK-medlemmer må have 1 gæst med ud og spille før kl. 12.00 på lørdage, søndage og helligdage.
  • Skal medlemmet eventuelt spille med 2 eller 3 gæster, må man vente til efter kl. 12.00.

Det er gæstens status, der bestemmer, om der kan opnås greenfeerabat eller ej.

Kun gæster der er fuldtidsmedlemmer, kan opnå en greenfeerabat på kr. 100. Minimums netto greenfeen er kr. 200

Fleksmedlemmer (inkl. hverdagsmedlemmer) kan ikke opnå nogen form for greenfeerabat.

Hul 18


Gensidige Greenfee aftaler

Hul 5

Kun fuldtidsmedlemmer kan opnå rabat efter satser aftalt i venskabsaftalen.

Golfklubbernes lokale regler, ordensregler, retningslinier, tidsbestilling og hcp. restriktioner m.v. skal altid respekteres.

I Mølleåens Golf Klub gives der kr. 100 i rabat ift. den gældende greenfee pris - minimums greenfee er kr. 200.

  • Søllerød Golfklub (MGK spillere betaler maks. kr. 375)
  • Hornbæk Golfklub (MGK spillere betaler kr. 400)
  • Skovbo Golfklub (MGK spillere betaler kr. 300)
  • Helsingør Golf Club (MGK spillere opnår rabat på 20%)
  • Asserbo Golf Club (MGK spillere betaler kr. 400)
  • Roskilde Golf Klub (MGK spillere opnår rabat på kr. 100)
  • Gilleleje Golfklub (MGK spillere betaler kr. 400)
  • Fredensborg Golf Club (MGK spillere betaler kr. 400)
  • Hedeland Golf Klub (MGK spillere opnår rabat på kr. 100)
  • REE Golfklub (MGK spillere betaler kr. 400)
  • Hillerød Golfklub (MGK spillere opnår rabat kr. 100/150)
  • Hjortespring (MGK spillere opnår rabat på kr. 100)
  • Værløse (MGK spillere opnår rabat på kr. 100)
  • Furesø Golfklub (MGK spillere opnår rabat på 25%)
  • Nivå Golf Klub (MGK spillere betaler kr. 350)

 Juniorer er ikke omfattet af aftalen, men betaler 50% dog minimum kr. 100. Vi er med i 3 for 1 aftalen.


1 voksen og 3 juniorer

Mølleåens Golf Klub er med i DGU-ordningen, som blev oprettet i 2008, med henblik på, at flere juniorer kan komme ud og opleve flere golfbaner.

1 voksen kan - ved at betale fuld greenfee for 1 person - tage 3 juniorer med på runden.

Det kræves dog at din hjemmeklub selv er med i ordningen, førend du/i kan benytte tilbuddet.

Klubber der er med i ordningen: 

🌐

 

 
Hul 2


KLØVERGOLF

Hul 1

BESTEMMELSER


Formål

Disse bestemmelser er udarbejdet af golfklubberne Hjortespring, Mølleåen, Værløse, Nivå og Søllerød for at give de medlemmer, der er tilknyttet denne supergreenfee-ordning et fælles regelsæt at forholde sig til. Her formuleret som typiske spørgsmål og svar (FAQ):

Hvad er KløverGolf?

KløverGolf er en supergreenfee-ordning, hvor deltagerne mod en engangsgreenfee kan spille uden yderligere betaling på de fem 18-hullers baner i KløverGolfs sæson fra 1. maj til 31. oktober.

Ordningen er ikke et udvidet medlemskab, men en greenfee-ordning, hvorfor den enkelte klubs regler og begrænsninger for greenfeespil, banelukninger mv. skal respekteres.

Hvem kan spille under KløverGolf?

Fuldtidsmedlemmer og Hverdagsmedlemmer (Fleksmedlemmer med ret til gratis spil på hverdage), som har hjemmeklub i klubben, med national spilleret i en af de fem klubber, kan tilmelde sig denne supergreenfee-ordning. Øvrige Fleksmedlemstyper er ikke omfattet. Handicapgrænsen for deltagelse i ordningen er 48.

Tilmeldte Fuldtidsmedlemmer vil kunne spille alle ugens dage, mens Hverdagsmedlemmer naturligvis kun må spille på hverdage. Hverdagsmedlemmer kan godt spille greenfee i weekender og på helligdage i Kløverordningsklubberne mod betaling af fuld greenfee.

Hvornår kan man spille – og hvad koster det?

KløverGolf er gældende i perioden fra 1. maj til 31. oktober – i 2024 er prisen 750 kr. ved tilmelding inden 29. april. Herefter er prisen 800 kr.

Nye spillere, der i sæsonen tilgår en af klubberne eller opnår et handicap, der giver mulighed for deltagelse, betaler kun 750 kr. uanset tilmeldingstidspunkt.

Venskabsaftale

Uden for Kløverordningssæsonen kan klubbernes fuldtidsmedlemmer, spille til ‘venskabspris’. Rabatten fastsættes af de enkelte klubber. Klubberne kan fastsætte en minimumspris for spil på banen.

Hvordan tilmelder man sig?

Frem til 29. april kan medlemmerne tilmelde sig i GolfBox via ‘turneringer’ i hjemmeklubben. Betaling sker ved tilmelding. Efter 29. april kan tilmelding kun ske ved henvendelse til det respektive sekretariat.

Er der andre restriktioner?

Ja, medlemmerne skal respektere den enkelte klubs tidsbestillingssystem, herunder bekræftelse, begrænsninger, reserverede tider mv., således som enhver anden greenfee-gæst skal gøre det. Tilsvarende skal den enkelte klubs vinterregler, baneregler, midlertidige lokale regler mv. naturligvis respekteres, idet disse kan variere fra klub til klub.


Klubberne skal åbne for tidsbestilling senest 8 dage før kl. 20. KløverGolf kan udelukkende benyttes ved booking via GolfBox. Ordningen kan ikke benyttes af grupper.

KløverGolf giver ikke samme rettigheder som et medlemskab af klubben. Det gælder bl.a. forhåndsbookinger, som sker på bekostning af klubmedlemmer og andre gæster. Derfor kan KløverGolf og andre fritspils- og rabatordninger ikke anvendes ved forhåndsbookinger.

I alle klubberne kan der ‘pakkes’ til 4-bolde efter behov, ligesom det er tilladt at booke sig på en bold med plads.

Alle klubber har lukket for greenfee-spil på lør-, søn- og helligdage fra solopgang til kl. 12. Dog kan en gæst spille i følgeskab med et medlem. I så fald gælder KløverGolf også. Disse tider frigives til midnat senest en kalenderdag før (eksempelvis frigives ledige tider lørdag natten mellem onsdag og torsdag).

Hvad er omfattet af ordningen?

Alene klubbernes 18 hullers baner er omfattet af ordningen. Klubbernes træningsfaciliteter er kun omfattet af ordningen, dersom spilleren har bestilt og bekræftet sin starttid og faktisk har til hensigt at spille. Alt andet betragtes som misbrug af ordningen.

På Hjortespring kan medlemmer af KløverGolf få én polet til driving rangen ved henvendelse til klubkontoret. Uden for klubkontorets åbningstid kan polet fås i caféen. I Nivå printes voucher til driving rangen på automaten når tiden bekræftes. Hvis ønsket kan voucher fremsendes via mail, hvilket kløvergæsten informeres om i bekræftelsesmail.

Hvordan skal man forholde sig som 'KløverGolf-spiller'?

Som greenfeespiller kan der reserveres tider via GolfBox minimum syv dage frem. I den enkelte klub kan der til Klubber i Klubben mv. forekomme reserverede tider, som ikke kan bookes i henhold til syv-dages reglen.

Som enhver anden greenfeespiller skal medlemmer af ‘KløverGolf’ bekræfte den reserverede tid på de opstillede skærme.

Du kan først spille på Kløverordningens vilkår, når din hjemmeklub har registeret din deltagelse i ordningen. Indtil da må du betale normal greenfee. Der er ingen dispensation; ingen registrering = intet Kløverordnings spil, og dermed betaling af greenfee.

Hvordan kan Baneservice vide, hvem der er hvem?

Baneservice kan på dagens startliste checke, om de spillere, der er på banen er betalende greenfeegæster eller medlemmer i ordningen, der har frit spil.

Baneservice kan til enhver tid bede en greenfee-gæst – og dermed også en Kløverordningsspiller - om at legitimere sig, med DGU-kortet.

Kan man deltage i en 'Klub i Klubben' i en af de andre klubber?

Som udgangspunkt kan det ikke lade sig gøre, men det må den enkelte klub og 'Klub i Klubben' selv afgøre.

Kan man deltage i turneringer i en af de andre klubber?

Det korte svar er: Ja. Dog har hjemmeklubbens medlemmer fortrinsret, dersom en turnering overtegnes. Tilmelding sker ved at ringe til den pågældende klubs sekretariat og melde sig til. Det kan pt. ikke gennemføres elektronisk via GolfBox. Den enkelte klubs regler for betaling af turneringsfee mv. skal respekteres og overholdes.

Åbnings- og afslutningsturneringer samt klubmesterskaber er altid lukkede turneringer. Derudover kan klubberne definere enkelte turneringer som lukkede ud over de nævnte.

Disse bestemmelser justeres i takt med spørgsmål af generel karakter. Alle er naturligvis velkommen til at spørge sekretariatet.

Spil godt

'Sekretariatsgruppen'